Lejebetingelser
Betingelser for leje af udstyr.
Gældende med mindre andet er aftalt skriftligt. Alle priser er uden moms.
-
Lejen beregnes på grundlag af de til enhver tid af udlejeren fastsatte priser.
Lejer skal ved afhentning eller levering af udstyr vise gyldig legitimation (pas, kørekort m.v.).
Den tid, udstyret er udlejet, kaldes lejeperioden — herved forstås den tid, udstyret har været borte fra udlejers forretning og rådighed efter lejeaftalen.
Det skal bemærkes, at korteste lejeperiode er 1 dag. Den dag, udstyret forlader forretningen, regnes som første lejedag.
Vores priser er opgjort for tre dages leje (typisk fredag til søndag). Skal I kun bruge udstyret én dag, betales der stadig for de tre dage — udstyret er reserveret til jer i hele perioden.
Udstyret skal tilbageleveres den sidste lejedag inden kl. 20:00. Ved tilbagelevering efter dette tidspunkt påbegyndes der en ekstra lejedag pr. dag, udstyret ikke er afleveret tilbage.
-
Udlejning sker fra én af LANudlejnings adresser, med mindre andet er aftalt.
Transport, opstilling, levering og afhentning afregnes særskilt.
-
Udlejer kan forlange, at lejer betaler depositum forud for et arrangement. Dette skal dog oplyses i lejekontrakten.
-
Lejen afregnes ved udlevering eller levering af udstyret, med mindre andet er forudgående aftalt.
-
Ved 24/7 on-site service skal lejer sørge for følgende:
- Mad og drikke.
- Badefaciliteter.
- Eget soverum eller lokale.
-
Ved opstilling og/eller nedtagning skal lejer sørge for:
- Mad og drikke.
- Lift eller arbejdsplatform til trækning af kabler i luften.
- Kabelbakker eller overkørselsrampe, hvis kablerne ikke kan trækkes i luften.
-
Adgang til lokaler og faciliteter senest:
Deltagere Adgang før eventet åbner Op til 100 12 timer 101–250 24 timer 251–500 48 timer Over 500 72 timer - Borde skal være stillet op ved ankomst, med mindre andet er aftalt.
- Strøm til LANudlejnings udstyr og område skal være tilsluttet og klar ved ankomst (minimum 16 A gruppe).
- Strøm til deltagerbordene skal være tilsluttet og klar senest 6 timer før arrangementet starter.
-
Gælder når LANudlejning ikke leverer el-materiel. Lejes der kun netværk, leverer LANudlejning strømkabler til bordswitche på 1 meter; lejer skal selv sørge for strøm og kabler til disse. Der leveres ikke yderligere strømkabler, stikdåser eller forlængere end det strømkabel, der følger med bordswitchen.
Lejes el-materiel med, indgår fordelere og stikdåser i leverancen efter den aftalte opstilling.
-
Det lejede udstyr må ikke videreudlejes eller udlånes uden skriftlig godkendelse fra LANudlejning.
-
Forudgående reservation af udstyr foretages med forbehold for rettidig aflevering fra tidligere lejer. Udlejer er berettiget til uden særlig underretning at erstatte reserveret udstyr med andet med samme funktioner.
-
Før udlevering bliver alt udstyr kontrolleret, og vi påtager os intet ansvar for eventuelle fejl, tab og andre udgifter, som opstår i forbindelse med eller som følge af funktionsfejl.
-
Det udleverede udstyr skal ved aflevering være i samme stand som ved afhentning.
-
Det lejede udstyr skal forsikres. LANudlejning arrangerer forsikringen.
Forsikringsomkostningerne debiteres automatisk med 5 % af bruttolejebeløbet. Eventuelle skader skal uopholdeligt anmeldes til udlejer, og tyveri og hærværk tillige til politiet. Forsikringen dækker bl.a. brand, indbrudstyveri, vandskade, hærværk og transportskade.
Lejeren er selv ansvarlig for:
- Tyveri uden indbrud — herunder fra åbne eller uaflåste rum, lokaler, motorkøretøjer og lignende.
- Glemt, tabt eller forlagt udstyr og anden bortkomst, hvor der ikke kan bevises skadestidspunkt eller årsag.
- Løse kabler, ledninger og manglende udstyr.
- Skader forvoldt ved grov uagtsomhed, for så vidt dette kan lægges lejeren eller den ansvarlige medarbejder til last.
For alle skader gælder en selvrisiko på 1.000 kr. pr. skade for lejer.
-
Ved udførsel af landet skal lejeren selv sørge for forsikring af udstyret, med mindre andet er forudgående aftalt. LANudlejning skal i forbindelse med udførsel have tilsendt kopi af gyldig forsikringspolice.
-
Lejer må under ingen omstændigheder, personligt eller med hjælp fra tredjemand, søge at udføre indgreb i det lejede — herunder forsøg på reparation, servicearbejde, ændring af konfiguration eller opsætning.
-
LANudlejning forbeholder sig retten til at opstille reklamemateriale i form af bannere, roll-ups og lignende i forbindelse med 24/7 on-site support eller andre on-site-ydelser.
-
Såfremt en aftalt lejeperiode ikke overholdes af lejeren, er udlejer berettiget til uden varsel at afhente det lejede. Det samme gælder, såfremt lejer misligholder kontrakten groft i øvrigt — for eksempel ved udeblivelse af lejebetaling til aftalt tidspunkt. Til afhentningsberettiget misligholdelse hører også fogedforretning hos lejer, konkurs eller anden betalingsstandsning.
-
Afbestilling af udstyr kan kun ske pr. e-mail eller postbrev. LANudlejning forbeholder sig ret til at få ethvert tab, der måtte opstå som følge af lejers annullering af lejeaftalen, dækket af lejer.
-
Ved afbestilling senere end 30 dage før lejemålets begyndelse vil lejer blive opkrævet 50 % af lejebeløbet.
Ved afbestilling senere end 14 dage før lejemålets begyndelse vil lejer blive opkrævet det fulde lejebeløb.
-
LANudlejning tager forbehold over for almindelig force majeure i forbindelse med aftaler, herunder faglige konflikter, sygdom og andres misligholdelse af kontraktlige aftaler m.v.
Gyldighed
Ovenstående er gældende med mindre andet er aftalt skriftligt. Alle priser oplyst er uden moms.
Tvister afgøres efter dansk ret ved LANudlejning ApS' hjemting.
Om behandling af personoplysninger i forbindelse med lejemålet: se persondatapolitikken.
Betingelserne findes også som PDF, hvis I skal vedhæfte dem i en sag.
Spørgsmål til betingelserne?
Ring, så gennemgår vi dem sammen.
Ring 2942 0778